Proprioception – Vigtig sans ift. motorisk udvikling

Så tar jeg hul på en mindre gennemgang af tre vigtige sanser ift. den motoriske udvikling. Nemlig den proprioceptive sans, den vestibulære sans og den taktile sans – alias muskel-ledsansen, balancesansen og berøringssansen.

Vi starter med muskel-ledsansen. Den udvikles og stimuleres helt fra foster tilstanden og består af små sanseceller der sidder inde i vores muskler og led. De hjælper os med at mærke vores egen krop. Det er f.eks. dem der gør at vi med lukkede øjne kan fortælle om vores arme er oppe eller nede. De er hele tiden med til at give vores hjerne besked om hvor vores krop er ift omgivelserne. Og hjælper os, sammen med synet, til at gå uden om bordet, gå lige gennem døren, sætte os stille ned  i sofaen fremfor at vælte ned. I kender det, hvis sofaen den er lavere eller mere blød end du regnede med (smiler du også nu;-). Det handler selvfølgelig også om muskelkraft. Og sådan er det jo med kroppen; sanserne støtter hinanden, sammen med alle de andre komponenter i kroppen som f.eks. musklerne og vores nervesystem. 

Når børnene er små stimuleres muskel-ledsansen allerede fra fostertilstanden. Og den stimuleres mere og mere efterhånden som barnet kan få vægtbæring på; både ift. armene når det kravler og trækker sig op ved møblerne og på benene, når det begynder at stå og gå. Sansen er ikke forfinet hos de små børn og det betyder, at de endnu ikke kan fornemme deres egen krop ift til omgivelserne helt præcis. Derfor går de ind i tingene, får ikke løftet fødderne over dørtrinet og basker rundt med armene helt vildt når de ellers forsøger stille og roligt at gribe ud efter glasset med mælk. De har brug for at være aktive med kroppen, for at denne sans og de øvrige sanser skærpes og barnet opnår en bedre kropskontrol.

Der er også nogle meget kropsligt urolige børn, der har svært ved at tolke de signaler de får fra deres muskel-ledsans – eller måske mærker de den ikke så godt – den er ligesom "faldet i søvn". Derfor bliver de nødt til at bevæge sig for hele tiden at stimulere denne sans. Under bevægelse sender muskel-led sansen besked til hjernen om hvor kroppen er. Hvis sansen "falder i søvn", vil barnet ubevidst selv forsøge at vække den. For kun derved kan barnet mærke sig selv. Og man har brug for at kunne mærke sig selv for at være i stand til at sidde på en stol og høre efter.Så faktisk kan det meget urolige barn være total på overarbejde og være meget urolig, bare fordi det kæmper for at sidde stille og høre efter. Ja, det er lidt den omvendte verden.

Så til alle jer med meget urolige børn f.eks. under aftensmaden. Prøv at stille skålene med aftensmaden oppe på køkkenbordet fremfor på spisebordet. Det gør det legalt for barnet at rejse sig op under måltidet – hvorved det stimulerer sin muskel-ledsans, og derfor ikke behøver at sidde helt så uroligt ved bordet. Dette er bare én idé af mange.

Etiket: , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*